Aphira Project - Talks & Workshops for institutioner

Talks & Workshops

For institutioner

Mine talks og workshops til uddannelsesinstitutioner er primært henvendt til studerende på ungdomsuddannelser og universiteter.

Ud over selve oplægget anbefaler jeg at sætte tid af til en spørgerunde. Det kan også være værdifuldt at forlænge sessionen med en workshop.

Fokus vil som regel være et eller flere af nedenstående emner. Er eleverne fokuseret omkring et særligt emne eller faglighed, kan oplægget selvfølgelig tilpasses hertil. I kan finde inspiration til andre emner her.

Design af AI platforme

Vi opridser, hvordan AI kan defineres, og relaterer teknologien til andre lignende teknologier.

Vi gennemgår, hvem der ejer og designer de mest kendte AI platforme og diskuterer deres motiver og mål.

Vi ser på, hvordan man designer AI platforme med fokus på at optimere brugerens engagement og tilknytning.

Tænkning og læring

Vi kortlægger, hvilke funktioner den menneskelig tænkning har, og hvilken værdi tænkning bibringer.

Vi ser på de konsekvenser, som vores brug af AI har for både vores måde at tænke på og for vores evne til at lagre og aktivere ny viden, og vi forholder os til forskellige typer kilder og deres værdi i en læringsproces.

Vi diskuterer, hvornår brugen af AI kan være hhv. givende og problematisk i opgaveløsningen.

Selvopfattelse, identitet og fællesskab

Vi illustrerer, hvordan maskinens kommunikation og adfærd kan fastholde os i et bestemt selvbillede.

Vi kortlægger forskellige typer AI companions og deres funktioner.

Vi diskuterer, hvordan et øget engagement med AI’er kan få betydning for vores engagement i andre fællesskaber både ifht. vores investering af tid og vores måde at opfatte andre på.

Følg Aphira Project